Historie
Fra pilotfase til strammere loft
EU's kvotehandel er verdens første store marked for CO2-kvoter. Systemet er blevet ændret flere gange, især fordi der i de første år var alt for mange kvoter.
-
1997
Kyoto-protokollen
De industrialiserede lande forpligter sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. Aftalen åbner for, at landene kan bruge markedsmekanismer som kvotehandel til at nå målene.
-
2005-2007
Fase 1: pilotfasen
EU ETS starter. Hvert land laver sin egen nationale allokeringsplan, og næsten alle kvoter gives gratis. Der blev uddelt flere kvoter, end der var udledning til, og da det stod klart, faldt prisen mod nul. Kvoterne kunne ikke gemmes til fase 2.
-
2008-2012
Fase 2
Fasen falder sammen med Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode. Norge, Island og Liechtenstein kommer med, og fra 2012 er flyvninger inden for Europa omfattet. Finanskrisen sænker produktionen, og et stort overskud af kvoter hober sig op.
-
2013-2020
Fase 3
De nationale planer erstattes af ét fælles loft for hele EU. Auktion bliver hovedreglen, især for elproduktion, og gratis tildeling sker efter fælles benchmarks. Markedsstabilitetsreserven begynder at virke i 2019.
-
2021-2030
Fase 4
Loftet sænkes hurtigere. Med revisionen i 2023 som en del af EU's klimapakke strammes målet igen, skibsfart kommer med fra 2024, og der vedtages et separat system for brændsler til bygninger og vejtransport. Samtidig indfases CBAM, en CO2-told på visse importvarer, mens den gratis tildeling til de samme brancher gradvist udfases.
Hvad lærte man af de første år?
Pilotfasen viste, at et kvotesystem kun virker, hvis loftet er lavere end den udledning, der ellers ville have været. Når loftet sættes på baggrund af usikre skøn, og der deles generøst ud, bliver kvoterne næsten værdiløse. Derfor blev der i fase 3 indført ét fælles loft, flere auktioner og senere en reserve, der kan fjerne et overskud automatisk.
Udenfor EU
Schweiz' kvotesystem er koblet sammen med EU's siden 2020, så kvoter fra de to systemer kan bruges i begge. Storbritannien forlod EU's system efter brexit og har siden 2021 haft sit eget. Flere andre lande og delstater har deres egne kvotemarkeder, som ikke er koblet til EU's.